Stikoncept til grise med lange haler
Dette projekt medfinansieres af "Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram", (GUDP) under Fødevareministeriet.
Formålet med projektet er at udvikle en sti med lav risiko for halebid, som i dens indretning tager udgangspunkt i svenske normer for stiindretning og belægningsgrad. Sammenligningsgrundlaget bliver traditionelle danske opstaldningsforhold. Grisene, som indgår i projektet, er ikke halekuperede.
Projektet består af to arbejdspakker:
Arbejdspakke 1: Etablering af stalden
Arbejdspakke 2: Dokumentation af stikonceptets effekt
23 pct. af grisene i traditionelt dansk stikoncept fik halebid og fem pct. i svensk inspireret stikoncept. I de danske stier var halebiddene hyppigst forekommende i perioden fra 30-60 kg. Der var ikke forskel i produktionsresultaterne mellem stidesign.